Dansk Tag & Facadeentreprise v/ Mads Døllner
Klintevej 102 | 4780 Stege
 
Mobil 40 718 718 | Fax 45 718 718
bestil tilbud på termografi
bestil tilbud på isolering

De 10 hyppigste fejl

Nedenfor er listet de 10 mest sete fejl i forbindelse med opførelsen af byggeri – hvis man retter fokus på nedenstående, er man allerede tættere på et hus der består testen og dermed minimerer varmeregningen.

1: El-installationer

Ved gennembrydninger af dampspærren enten i loft eller væg – det er ved lampesteder og kontakter der skal rettes fokus på tætningen omkring gennembrydningen.

2: Spots monteret i loft

Denne form for utæthed ligger højt på top 10 listen, fordi det alt for ofte sker at spots monteres uden en såkaldt "safe-box". Safe-boxen tætnes til dampspærren og herved opnås der tæthed omkring spots’ene.

Uden safe-box’en bores der blot et hul i loftbeklædningen, igennem dampspærren og dermed er den gennembrudt uden yderligere tætning.

3: Stålskorstene

Kravene om afstand til brændbart materiale giver anledning til utætheder omkring skorstenen.

4: Samlinger imellem væg og loft

Samlingen/tilslutning af dampspærren til vægge er, særligt i tungt byggeri, et punkt hvorpå der skal rettes stor fokus. Dampspærren kan med fordel fuges til væggene.

5: Klemte samlinger på dampspærre

Det er desværre i dag stadig en almindelig opfattelse, at en klemt samling på dampspærren er tæt. Det er ikke tilfældet, i hvert fald ikke hvis bygningen efterfølgende testes og skal opfylde tæthedskravene. Anbefalingen er at samlinger tapes med tape der er egnet til formålet.

6: Installationer i hulmur – tungt byggeri

Det ses ofte, at alle el-installationer i tungt byggeri føres i hulmuren. Dette giver mange gennemføringer i ydervæggen og dermed anledning til utætheder / trækproblemer.

7: Gennembrydninger i loft

Det kan være emhætten, aftræk fra badeværelser, ventilations-anlæg eller aftræk fra gasfyr. Desværre ses det alt for ofte at disse gennembrydninger udføres uden nogen form tætning omkring gennemføringen. Dette afsløres i form af en "dumpet" test.

8: Vinduer og døre i let byggeri

Det ses ofte at tilslutningen omkring vinduet / lysningen ikke er udført som værende tilstrækkelig tæt.

9: Samling imellem gulv , fundament og ydervæg

Det er konstateret at der skal rettes særligt fokus på den almindelige fundaments-løsning, da Leca-blokke ofte giver anledning til luftstrømme grundet deres porøse opbygning. Der skal særligt rettes opmærksomhed på tilslutningerne i denne samling for at bygningen skal bestå.

10 : Frisk-lufts ventiler i ydervægge

Der etableres sjældent tætning omkring gennembrydningen rundt om frisklufts ventiler monteret i ydervægge.

Ovenstående er blot nogle af de områder hvorpå der bør rettes særligt fokus. Det er oftest de steder der gør at en bygning ikke "består" og dermed skal igennem en ny test, førend ibrugtagningstilladelse kan gives.

Tag kontakt til Dansk Tag & Facadeentreprise, såfremt vi skal være behjælpelige med at hjælpe dit byggeri på rette vej mod en bestået tætheds-prøve.

© Dansk Tag & Facadeentreprise - Billig isoleringBillig loftisoleringKorrekt isoleringBillig papiruldIsolering priserBetontagstenTagdækning HolbækNyt tag KøbenhavnNyt tagTagrenovering KøbenhavnNyt tag RoskildeTagrenovering Roskilde